Klik på billede for at se mere
Vor Frue Kirke skændet
8 september 2024: Kun fire uger efter at kopien af byens markante kirke, officielt indviet blev i minibyen, efter hele otte års byggearbejde, lå store dele af bygningsværket i ruiner efter groft hærværk natten til lørdag. Yderligere 2 mindre huse i minibyen blev skændet. Læs mere.
Jeppe Kehlet Fonden har i forbindelse med hærværket doneret 10.000 kroner til det forestående reparationsarbejde.
Vor Frue Kirke i Assens Miniby er ligesom de øvrige huse i Assens Miniby opført i størrelsesforholdet 1:10. Der er anvendt cirka 50.000 minimunkesten til opførelsen af kirken, der helt uden sidestykke, har været Assens Minibys største byggeprojekt siden foreningens start i 1991.

Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke er Fyns næststørste kirke, efter Domkirken Skt. Knuds kirke i Odense. Kirke måler 59 meter i længden, 20 meter i bredden og 48. Kapellet på kirkens nordside er sammen med tårnets firkantede underdel rester af en romansk kirke.
I 1488 stod kirken i sin nuværende gotiske skikkelse færdig. Det imponerende tårn, på 48 meter i højden, er landets eneste oktogonale tårn fra gotikken. Men typen, der kendes fra for eksempel Sankt Nikolai Domkirke i Greifswald, var ret udbredt i Østersøområdet og i Nederlandene i senmiddelalderen.
I skala 1:10 er kirken 4,8 meter høj og muret i tro kopi med cirka 50.000 mini munkesten fremstillet på vores værksted. Vi startede arbejdet i 2016, og indviede bygningsværket i 2024 ![]()
Urene i tårnet, som har indbygget urværk, samt præsten foran kirken, er lavet i 3D print
![]()

Østergade 34
Frederik Wilhelm Andersen drev fra 1847, frem til sin død i 1896, trikotage forretningen »F.W. Andersens & Søn« på adressen. Den nuværende bygning opførte han i 1865. Derefter overtog sønnen Købmand og Sparekassedirektør, Carl Sophus Andersen, til sin død i 1913. Den næste ejer, Købmand Andreas Christian Knudsen, sælger ejendommen til »Haandværker Sparekassen« i 1916. I dag »Sparekassen Sjælland-Fyn«.

Brydes Gård
Brydes Gård ligger i Østergade 42 i Assens. Ejendommen er opført i 1777 som det ældste grundmurede hus i Assens. Gården har navn efter købmand Hans Bryde Holst. Han var en velstående og hæderlig købmand, der blandt meget andet handlede med grovvarer. Gården blev senere overtaget af købmand Thorvald Plum.
I 1896 gik fem mænd sammen og åbnede Assens Bank, der fra starten havde lokaler i Kindhestegade 1. Da lokalerne blev for små, lejede banken sig i 1909 ind i lokaler hos Harald Plum i Østergade 42.
I 1980 købte banken hele ejendomskomplekset af familien Plum. Forhuset ud mod Østergade er fredet.
