Info Kort

Østergade 40
UNDER OPFØRELSE PÅ VORES VÆRKSTED
Bygningen, hvor der er i dag ligger en Imerco butik, er opført i 1850. Men er sket andre ting i bygningen før i tiden.

Klubben Olympia, senere Assens Gymnastik- & Idræts Klub, og i dag Assens Fodbold Club, kom til verden den 31. januar 1897 i »Bøfkælderen«, Østergade 40 under Ludvig Christian Bergs butik med »Crome & Goldschmidt Fabrikkers Udsalg«, der solgte manufaktur og konfektion. Bøfkælderen var dengang et velrenomeret spisested, der tilhørte enkefru Andersen. Og da det var hendes søn, den unge og initiativrige typograflærling A. J. Andersen, der havde fået ideen om at danne en klub. Nok derfor fandt stiftelsen sted i Bøfkælderens baglokale. Arkivfoto nedenfor er cirka fra den tid.
Tobaksgården
I 1864 startede der tobaksproduktion på Tobaksgården, Østergade 35. Det startede tobaksfabrikation til porcelænspiber og snus. Senere kom cigarfremstilling til. I 1991 flyttede produktionen til Tobaksvej 1 i Assen (Orlik Tobacco Company) med fokus på pibetobak.

Fra 1996-2000 havde Assens Miniby værksted og udstilling på Tobaksgården. I 2004 blev Tobaksgården så indviet som Kultursted med Biograf, Udstillings- og Koncertsal. Forhuset rummer i dag byens Apoteket (Østergade 27 fra 1847-2009).
Hotel Phønix

Jernbanehotellet, senere Hotel Willemoes. Banegårdsgade overfor jernbane stationen (Sdr. Ringvej), er nedlagt og udlejes som lejligheder.

Hotel Postgaarden, Strandgade 7. Opført i 1704, fungerede tidligere som borgmesterbolig og residens for kongen under besøg i Assens. Fra starten af 1800-tallet skiftede bygningen brug og blev anvendt som gæstgivergård under navnet Hotel Postgården.

Som kuriosum kan nævnes, at familien Von Trapp (Kendt fra filmen “Sound of Music”), boede på Hotel Postgården en tid med deres 10 børn. En forårsdag i 1939 lander den katolske familie von Trapp i Assens. På flugt fra det Østrig, de kunne se ville blive indlemmet i det nazistiske Tyskland. Baron og Korvetkaptajn Georg Von Trapp og hans familie optrådte med koncerter i byen, samt blandt andet i Odense, i den tid de var de i Assens.
Apoteket
Fra 1847 til 2009 var der apotek på adressen Østergade 27. Forhus og sidehus er opført i 1847-1848, mens staldbygningen synes at være opført i anden halvdel af 1800-tallet. Forhus og sidehus er sandsynligvis opført på dele af en ældre bygning, der lå på grunden.

I 1687 ansøgte militærkirurg Henrich Bonsack om apotekerbevilling i Assens. Apoteket flyttede i 2009 til Tobaksgårdens forhus (Østergade 35).
Østergade 34
Frederik Wilhelm Andersen drev fra 1847, frem til sin død i 1896, trikotage forretningen »F.W. Andersens & Søn« på adressen. Den nuværende bygning opførte han i 1865. Derefter overtog sønnen Købmand og Sparekassedirektør, Carl Sophus Andersen, til sin død i 1913. Den næste ejer, Købmand Andreas Christian Knudsen, sælger ejendommen til »Haandværker Sparekassen« i 1916. I dag »Sparekassen Sjælland-Fyn«.

Østergade 22-32
Mellem Kindhestergade og Store Kirkestræde ligger Østergade 22-34.

Østergade 32 ![]()
Bygningen blev ombygget i 1884. Buntmager Carl Christian Hansen overtog forretningen på adressen efter sin far, Feldberedder Hans Peter Hansen, i 1888 og drev den til 1938. En Feldberedder ( Skinder eller hvidgarver) tilbereder skind til handsker eller klæder.
Østergade 30 ![]()
Indtil 1880 var der en Urmagerbutik ved Niels Andersen. Her overtog Hans Adolph Jørgensen butikken. Den nuværende bygning er fra år 1900, hvor Emil A. Petersen åbnede en Tapet- & Farvehandel. Senere overtog Bräuner Sørensen Farvehandlen. I dag har Cover City en filial på adressen.
Østergade 28
![]()
Assens Herrebeklædnings ved Johannes Holbæk fra 1888, (Skræddermester Lars Jensens efterfølger) og Hesseldahls Kødudsalg ved slagtermester Theodor Meyer til 1918. Fra 1918-1930 Johannes Holbæks Varehus, Manufaktur og Herre ekvipering. Huset blev nedrevet i vinteren 1937-1938. Nu ligger dametøjs butikken Hyggelí på adressen, i den nye bygning.
Østergade 22-26
![]()
Bygningerne er alle fra år 1800. Fra 1828 var 22 og 24 ejet af Købmand I.F.S. Horn. Fra 1855-1886 havde Glarmester Claus Jørgen Mathiesen butik i nr. 24. Fra 1886-1936 havde Urmager Johan Peter Christian Jørgensen butik på adressen 24. I nummer 26 lå Messen kjoletøj og konfektion ved Siegfred Levin. Der ligger i dag en Intersport butik i nummer 22 og en skobutik i 24-26.
Bryggeriet Vestfyn
Bryggeriet Vestfyen blev grundlagt i 1885. De første 100 år foregik salget lokalt, men i dag og de seneste årtier er bryggeriets produkter kendt og efterspurgt i hele landet. Bryggeriet var kendt for at lave lavprisøl under navnet Vestfyen.
Men i 2004 begyndte man som et af de første bryggerier i Danmark at producere specialøl. Dette gjorde man under brandet Willemoes, opkaldt efter den danske krigshelt, Peter Willemoes fra Assens.
Sidenhen har Bryggeriet Vestfyen udviklet flere specialølsbrands, herunder Bryggeriet Frejdahl, Indslev Bryggeri, Ugly Duck Brewing Co, samt Bryggeriet Refsvindinge, hvilket faktisk gør Vestfyen til Danmarks næststørste specialølsproducent, kun overgået af Carlsberg.

Torvet
Torvet i Assens har gennem tiderne dannet rammen om blandt andet handel og markeder, politiske handlinger og afstraffelse.
Her kunne byens indbyggere hente vand fra brønden samt høre sidste nyt, formidlet af byens opråber. Frem til 1901 har byens stemmeberettigede borgere afgivet stemme til folketingsvalg ved håndsoprækning. Dette foregik i den vestlige ende af torvet.
Frem til 1884 var torvet lukket mod vest. I forbindelse med jernbanens åbning blev to huse nedrevet, for at skabe forbindelse mellem torvet og jernbanestationen.

Brydes Gård
Brydes Gård ligger i Østergade 42 i Assens. Ejendommen er opført i 1777 som det ældste grundmurede hus i Assens. Gården har navn efter købmand Hans Bryde Holst. Han var en velstående og hæderlig købmand, der blandt meget andet handlede med grovvarer. Gården blev senere overtaget af købmand Thorvald Plum.
I 1896 gik fem mænd sammen og åbnede Assens Bank, der fra starten havde lokaler i Kindhestegade 1. Da lokalerne blev for små, lejede banken sig i 1909 ind i lokaler hos Harald Plum i Østergade 42.
I 1980 købte banken hele ejendomskomplekset af familien Plum. Forhuset ud mod Østergade er fredet.

Indgang
ÅBNINGSTIDER
1. april – 31. oktober
Alle dage 8:00-18:00
1. november – 31. marts
Mandag-Onsdag 8:00-11:00
Værkstedet – Hele året
Mandag-Onsdag 8:00-11:00
DØREN ÅBEN KL. 8-18/11
Området forlades senest kl. 17:55/10:55
Hvis døren mod forventning er låst,
ring til en af nedenstående:
+45 2478 0687 (Tommy Møgelmose)
+45 3025 4740 (Jørgen Sloth Hansen)
+45 2280 1811 (Jørgen Rasmussen)
+45 2222 3806 (Bent Ove Nielsen)
+45 4012 3223 (Preben Illum)
+45 6075 5848 (Niels Bjørn Andersen)
+45 2476 4422 (Torben Hansen)
ENTRÉ DKK 20,-/€ 3,-
BESØG OS
ASSENS MINIBY
Begyndelsen
Assens Miniby så dagens lys i begyndelsen af 1990, hvor fem Assenesere stiftede en forening under navnet »Idegruppen af 1990«. Formålet var, at iværksætte en bred vifte af tiltag med det formål at gavne Assens Kommune, især på det turistmæssige område. I 1997 blev foreningen udnævnt til årets Assenessere.
Assens Miniby
Et af de projekter der blev sat i værk, var Assens Miniby. Målet var at opføre en model af Assens By i målestoksforhold 1:10. Minibyen skulle være en tro kopi af de gamle huse, som lå inden for de gamle byporte i årene omkring 1890-1900 tallet. Vi har på nuværende tidspunkt bygget mere end 130 huse.
Navneforandring
»Idegruppen af 1990«, som foreningen hed ved stiftelsen, blev ændret på en generalforsamling i 1995, til »Assens Miniby«. Grunden til navneskiftet var, at arbejdet med Minibyen var blevet det mest centrale, og at der ikke var ressourcer til at beskæftige sig med andre projekter.
De første projekter
Byggeriet af Minibyen startede med kogehuset i kælderen under Kulturhuset, Damgade 22-24. Husene blev udstillet i gården. Men pladsen var trang, så det drejede sig mest om mindre huse. Vestfyns Bank blev således bygget i en garage, hvor der kun kunne arbejdes om sommeren, så det tog næsten fem år.
Begyndelsen var svær
Der blev eksperimenteret med primitive redskaber, hvor blandt andet en almindelig gammeldags kødhakke maskine blev brugt til at forsøge at fremstille (ekstrudere) tag- og mursten. Det gik desværre ikke. Leret brændte sig fast, og når der endelig kom mursten ud, var de ikke nøjagtige nok.
Løsninger blev fundet
Efter mange fejlslagne forsøg, fik vi kontakt til produkt udviklings centeret på Næs. Her konstruerede man en maskine, som blev en stor succes. Det var nu muligt at fremstille tegl- og mursten af meget fin kvalitet. Vi fik anskaffet en keramikovn og lavede selv vores værktøj.
Værkstedet i dag
I dag har har vi et velfungerende værksted hvor 3D print (Siden 2022) også har indgået i fremstilling af udvalgte komponenter til bygningsværkerne.
Flytninger gennem tiden
Vi fik først stillet et kælderlokale til rådighed i Kulturhuset i Damgade 22-24. Desværre blev disse lokaler for små, og vi søgte andre mere hensigtsmæssige lokaler. I 1995 fik vi tilbudt lokaler i den gamle Tobaksgård, Østergade 35. I 1996 kunne vi indvie nyt værksted. Der var god plads, og husene blev stillet op rundt i, og omkring fabriksbygningen. Men i 2000 skulle Tobaksgården bruges til andre formål, så Minibyen flyttede ud i Skovanlægget, ved Skovpavillonen, Skovvej 5.
![]()
I 2014 kunne Minibyen flytte derfra til den nuværende adresse på Ramsherred 52. Foreningen bag Assens Miniby har nu deres daglige virke i »Det gamle Gasværk«.
Det gamle Rådhus
Der er uenighed om hvorvidt byggeriet var et nybyggeri eller en istandsættelse. Men hvis rådhuset rent faktisk har flyttet plads, må det konkluderes, at der er tale om et nyt rådhus, selv hvis der er genbrugt mange materialer fra det gamle rådhus.
Regnskaberne viser at der blev brugt store mængde byggemateriale, og at projektet blev så dyrt, at det sandsynligvis har været en nybygning.
I 1794 blev der foretaget en mindre ombygning, der skyldtes, at det økonomisk gik byen bedre. Man kunne derfor tillade sig at istandsætte rådhuset, og man reparerede byens våben, der sad på rådhuset. I 1798 gik det stadig økonomisk godt for byen, og man foretog derfor igen reparationer på rådhuset, denne gang fik man nye vindueskarme.
Ved en ombygning i 1802 kom der en større tilbygning til. Den var 8 fag lang og i to etager. Denne sidebygning ligger langs Badstuegade. I 1830 blev det gamle rådhus igen restaureret ifølge optegnelserne.


Rådhuset er 3. bygning fra venstre (Den lyse bygning)
Værkstedet
Vi arbejder også på en nybygningen af Østergade 40 (Imerco). Se arkiv foto fra hærværket, samt af bygningen Østergade 40 omkring år 1900 nedenfor.

Gasværket
Minibyens nuværende værksted ligger i det gamle gasværk, der blev etableret i 1855. Selve minibyen er placeret der hvor de to bagerste gassiloer ses på billedet fra 1939 nedenfor.

I dag er Gasværkets bygninger blevet til Foreningshuset Gasværket, der drives af kommunen, til forenings og mødeaktiviter. Produktionen af kulgas på værket ophørte i 1963 og i 1974 blev Assens Gasværk endeligt nedlagt. I 1960 begyndte man at etablere fjernvarme i byen.

Kogehuset
Kogehuset blev opført i 1824 af murermester Borre. Det blev anvendt når træskibene var i havn. Der måtte der ikke være åben ild ombord, på grund af brandfaren. Søfolkene måtte da have et sted, hvor de kunne lave varmt mad, Kogehusene på havnene.
Originalen står på kogehusmolen, hvor den sammen med statuen af Peter Willemoes er anbragt i en stensætning, der viser Peter Willemoess skib, linjeskibet »Prins Christian Frederik«.

Assens Miniby’s første projekt var at bygge en model af kogehuset. Der er kun tre bevarede kogehuse i Danmark. I henholdsvis Assens, Ærøskøbing og Dragør.
Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke er Fyns næststørste kirke, efter Domkirken Skt. Knuds kirke i Odense. Kirke måler 59 meter i længden, 20 meter i bredden og 48. Kapellet på kirkens nordside er sammen med tårnets firkantede underdel rester af en romansk kirke.
I 1488 stod kirken i sin nuværende gotiske skikkelse færdig. Det imponerende tårn, på 48 meter i højden, er landets eneste oktogonale tårn fra gotikken. Men typen, der kendes fra for eksempel Sankt Nikolai Domkirke i Greifswald, var ret udbredt i Østersøområdet og i Nederlandene i senmiddelalderen.
I skala 1:10 er kirken 4,8 meter høj og muret i tro kopi med cirka 50.000 mini munkesten fremstillet på vores værksted. Vi startede arbejdet i 2016, og indviede bygningsværket i 2024 ![]()
Urene i tårnet, som har indbygget urværk, samt præsten foran kirken, er lavet i 3D print
![]()

Willemoes gården
Et af Assens ældste byhuse. Omkring år 1600 var bygningen et otte fag dybt gavlhus forsynet med en 5-fags knægtbygget gavl ud mod Østergade samt et syv fags langhus i tilslutning hertil. Det to stokværk høje langhus fungerede som magasinbygning.
I 1675 overtog storkøbmand Erik Nielsen ejendommen og tilføjede bygningen endnu tre østlige fag, så bygningen herefter havde den nuværende længde på 15 fag.
Bygningen er blandt andet fødehjem for den danske søhelt Peter Willemoes (1783-1808). En statue af Peter Willemoes står nede ved kajen ved Kulturhuset.


Assens By
ASSENS HISTORIE
Assens by omtales for første gang i 1231 i Kong Valdemars jordebog som Asnæs, som betyder »Næsset bevokset med ask og asp«. Den lille bugt Næsset udgjorde en god naturhavn, og beliggenheden ud til Lillebælt var perfekt for handel og transport. I 1524 tildeles byen købstads rettigheder under Kong Frederik I.
Under Grevens Fejde mellem 1534 og 1536, blev byen stort set jævnet med jorden og plyndret, af Kong Christian III’s tropper, efter slaget ved Øksnebjerg i 1535. Oprindeligt var Assens omgivet af en ringmur, men efter 1535 blev den revet ned. Assens blev under Kong Christian IV (1577-1648) befæstet, denne gang med volde og grave.
Under Svenskekrigene i 1658 blev Assens by igen plyndret. Denne gang af svenske tropper. De var under den hårde vinter gået over isen på Lillebælt fra Jylland. I Middelalderen og frem var Assens det primære overfartssted til Slesvig, og var knudepunkt for trafikken fra København til Hamborg.
De velbevarede købmandsgårde i Assens vidner om et rigt handelsliv. I Østergade, ligger tre store købmandsgårde på stribe; Brydes Gård, Plums Gård og Willemoes Gård, som gennem tiderne har huset byens førende købmænd.
I det 19. århundrede skete der store forandringer ved Assens. Assens fik en egentlig havn i 1820, skibsværftet i 1850, et gasværk i 1855 samt en jernbane forbindelse mellem Assens og Tommerup i 1884, hvilket gjorde det muligt at komme fra Assens til Odense. Jernbanen blev lukket i 1980. Grundet tabet af Sønderjylland i 1864 blev færgen mellem Jylland og Fyn indstillet, og først åbnet igen i 1920, og blev brugt frem til 1972.
I 1864 startede der tobaksproduktion på Tobaksgården, Østergade 35 (1864-1991). I 2004 blev Tobaksgården omdannet til byens Kultursted med biograf, udstillingssal og koncertsal. Forhuset rummer i dag byens Apoteket (Østergade 27 fra 1847-2009).
I 1884-1890 oprettedes en række virksomheder. Sukkerfabrikken (1884-2006, Rådhus fra 2011), Svineslagteriet (1884-1936), Bryggeriet Vestfyen (1885 til i dag).
I 1890 startede en enstående dansk sølvvare fabrikation i Assens (1890-1955). Der var hele to fremtrædende fabrikanter i byen, nemlig Johan Ernst (Østergade 57) og Alfred Peter Berg. A.P. Bergs Sølvvarefabrik, der lå lidt udenfor bykernen på Nørre Allé 34.
Efter indvielsen af Den Gamle Lillebæltsbro i 1935, mistede Assens noget sin betydning som forbindelse mellem Fyn og Jylland. Byens udvikling gik derfor knapt så stærkt fra midten af det 20. århundrede, og i 1972 stoppede færgetrafikken til helt.
Store Kirkestræde 2-18
Set fra Østergade mod Adelgade. Til højre ses Store Kirkestræde 2, hvor der lå en Børstenbinder forretning. Dernæst et Gæstgiveri, en Skomager I den anden ende, Kirkestræde 18, lå en skrædder forretning. Der er kun få af husene mod Adelgade der står endnu.

Store Kirkestræde 1-17
Set fra Østergade mod Adelgade. I Store Kirkestræde nr 7, lå Assens Amts Avis’s trykkeri.

Banken, Østergade 16
Assens og Omegns Spare- og Lånekasse er stiftet i 1852. I 1883 fik Sparekassen sæde i Lille Kirkestræde. I 1911 opførtes sparekassens nye sæde Østergade 16.

Det blev ombygget og udvidet med en tilbygning i 1972. Se nedenfor.

I 1970 skiftede sparekassen navn til Amtssparekassen Assens og senere til Sparekassen Assens.
Sparekassen blev opkøbt af Fionia Bank, og senere af Nordea, med filial i den nyere bygning i nummer 18. I dag ligger Café Banken i den gamle bygning i nummer 16.
Holevads Kapel
Holevads kapel er opført af munkesten i begyndelsen af 1400-tallet og har formodentlig haft tre fag.

Pladsen rundt omkring kirken var delt i tre kirkegårde: Garnisonskirkegården var øst for kirken. De fattiges jord var nord og vest for kirken, og den almindelige jord syd for kirken. Kirkegården her blev nedlagt i 1820, og da var Assistentskirkegården (den gamle kirkegård, Ny Adelgade) taget i brug i 1816. Den nye kirkegård, Stadionvej, stammer fra 1888.
Berømtheder
Rydbjergs Gaard
Assens private realskole blev oprettet i 1878, og havde fra 1895 lokaler Rydbjergs Gaard, Adelgade 18. I 1920 overtog forældrene skolen. I 1921 skolen lagt sammen med Drengeskolen til Assens Privatskole.

Senere købte skolen ejendommen Damgade 34, opførte en ny skolebygning og et gymnastikhus, og flyttede dertil. Senere blev 36, 38 og 40 (Strandmøllen) også overtaget, og skolen hedder derfor Strandmølle skolen i dag.
Rydbjergs Gaard, Adelgade 18 blev 1. april 1925 til Assens Amts bibliotek, og dag holder Assens Kirkekontor i Rydbjergs Gaard.
Biblioteket
Det allerførste såkaldte folkebibliotek i Assens Amt blev stiftet i 1812 af Amtsprovst Niels Holm, Sognepræst i Sandager-Holevad. Biblioteket blev til ved frivillige bidrag, og havde til huse i Østerport indtil nedrivningen af bygningen i 1844.
Kommunen tilbød at opbevare bogsamlingen på Rådhusloftet, indtil 1845 hvor man købte en byggegrund, Adelgade 5, af kirken, og opførte et hus til biblioteket.
Denne bygning blev, sammen med andre bygninger i Adelgade og Damgade, nedrevet i 1905, for at give mere plads omkring kirken. Bogsamlingen blev herefter opbevaret utilgængeligt på Realskolens loft, Rydbjergs Gaard, Adelgade 18, indtil den kom ned fra loftet i 1. april 1925.
Assens Amts Bibliotek
Den 1. april 1925 åbnede Assens Amts Bibliotek i bygningen, Rydbjergs Gaard, Adelgade 18 i Assens.
![]()
Bibliotek blev etableret på initiativ af Elna Hansen, der i en periode var formand for Dansk Kvindesamfunds Assensafdeling og som var første kvindelige medlem af Assens Byråd. Pengene til oprettelsen blev tilvejebragt ved en basar i Skovly Haverne. De første bøger kom blandt andet fra de nedlagte Folkebiblioteket for Assens og Hindsgauls Amtsbibliotek.
Biblioteket flyttede i 1983 til Korsvangcentret 1, i udkanten af byen mod Odense. I 2023 flyttede de til sin nuværende adresse på Kulturkajen ved havnen.
Strandmøllen
I den sydlige ende af Damgade ligger Strandmøllen og den opdæmmede Strandmølledam. Længere mod øst ved Faaborgvej er Kærum Å opdæmmet i endnu en mølledam, ved Kaals mølle.


Strandmøllen er i dag en del af Strandmølleskolen, der tidligere var Assens private Realskole, på Adelgade 18, ikke langt derfra.
Imellem møllesøerne ligger anlægget med Skovpavillonen og skoven, hvor den oprindelige Vejerbod fra havnen er genopført. Her lå Assens Miniby nemlig også tidligere.
Sukkerfabrikken
Assens Sukkerfabrik, der ligger i byens sydlige del, syd for Kjærum Å, blev opført i 1883-84. Fabrikken var i drift fra 1884-2006, og sukkeret blev udvundet sukkerroer. Fabrikken tilhørte De danske Sukkerfabrikker.

Omkring århundredeskiftet produceredes årligt 6-7 mio. kilo sukker. I højsæsonen beskæftigede den omkring 250, og udenfor sæsonen omkring 70 arbejdere. Der var i alt 1.800 landmænd, som leverede roer til fabrikken. I forbindelse med fabrikken blev der lavet særlige roebaner i oplandet, omkring 1910. De over 60 kilometer roebaner gav en væsentlig forøgelse af oplandet. I 1942 havde banen 8 lokomotiver og 457 vogne.
Sukkerfabrikken rummer i dag Kommunens Rådhus med videre. Den 60 meter høje skorsten står stadig som byens vartegn. Kulturcenter Sukkerhallen og Arena Assens, der også er indrettet i nogle af bygningerne, udgør kulturcenter og sportshal. Her er fitness center, to sports-, og udstillingshaller, hvor der dyrkes sport, holdes udstillinger og foredrag, samt koncerter, messer med videre.
Skibsværftet
Assens Skibsværft blev etableret i ca. 1850. Indtil 1914 var størrelsen på de skibe, der blev søsat fra Assens, tre-mastede skonnerter. Derefter var det mindre skibe, blandt andet kuttere og specialfartøjer. I dag bygger og servicerer værftet mange forskelige skibs størrelser og typer.

Jernbanen
Assensbanen var en cirka 29 kilometer lang enkeltsporet jernbane mellem Tommerup Stationsby og Assens, der var i drift fra 1884 til 1966. Godstrafikken fortsatte dog i mindre omfang til 1996. Sukkerfabrikken i Assens var den største bruger af banen. Posthuset og Stationsbygningen, der blev indviet 31. maj 1884, ligger mellem den gamle bykerne og havnen. To huse i vestenden af torvet blev nedrevet, for at give bedre adgang til stationen.

Bagerst Stationen – Forrest Posthuset
Havnen
Havnen opstod sidst i 1600-tallet som en 80 fods træbro til post og passagerfart. I 1720 blev den udbygget, og Frederik IV påbød, at der skulle opkræves havne og bropenge. I 1792 blev ansat en havnefoged.
Midt i 1800-tallet var der anlagt to broer og et ekstra havnebassin. Samtidig
opstod et par bådebyggerier og cirka 1850 blev skibsværftet, der stadig er i drift, etableret.
Havnen har haft stor betydning for byens industri, handel og landbrug. Ikke mindst på grund af sukkerfabrikken. Byens store tømmerhandel, etableret af Frederik og Niels Plum i 1860, afspejler også havnens betydning.
Færgeforbindelsen mellem Assens og Årøsund i Sønderjylland opstod som følge af Kong Valdemars jordebog i 1231, hvor der blev bestemt, at der skulle være færgefart mellem de to byer.
Postvæsenet besluttede i 1640, at Assens-Årøsundfærgen skulle være postruten mellem København og Hamburg. Færgeruten blev indstillet i 1972.

Den lange periode med færgen mellem Sønderjylland og Fyn fortæller om Assens havns strategiske beliggenhed. I dag er der kun en færgerute mellem Assens og Bågø, som ligger i Lillebælt ud for Assens.

Der ligger en kopi af den lille bygning til venstre. Vejerboden er genopført i skoven ved Skovpavillonen, Skovvej 5. Den blev bygget som indgang til Assens Miniby, der dengang lå der.

Instagram