Østergade 22-32
Mellem Kindhestergade og Store Kirkestræde ligger Østergade 22-34.

Østergade 32 ![]()
Bygningen blev ombygget i 1884. Buntmager Carl Christian Hansen overtog forretningen på adressen efter sin far, Feldberedder Hans Peter Hansen, i 1888 og drev den til 1938. En Feldberedder ( Skinder eller hvidgarver) tilbereder skind til handsker eller klæder.
Østergade 30 ![]()
Indtil 1880 var der en Urmagerbutik ved Niels Andersen. Her overtog Hans Adolph Jørgensen butikken. Den nuværende bygning er fra år 1900, hvor Emil A. Petersen åbnede en Tapet- & Farvehandel. Senere overtog Bräuner Sørensen Farvehandlen. I dag har Cover City en filial på adressen.
Østergade 28
![]()
Assens Herrebeklædnings ved Johannes Holbæk fra 1888, (Skræddermester Lars Jensens efterfølger) og Hesseldahls Kødudsalg ved slagtermester Theodor Meyer til 1918. Fra 1918-1930 Johannes Holbæks Varehus, Manufaktur og Herre ekvipering. Huset blev nedrevet i vinteren 1937-1938. Nu ligger dametøjs butikken Hyggelí på adressen, i den nye bygning.
Østergade 22-26
![]()
Bygningerne er alle fra år 1800. Fra 1828 var 22 og 24 ejet af Købmand I.F.S. Horn. Fra 1855-1886 havde Glarmester Claus Jørgen Mathiesen butik i nr. 24. Fra 1886-1936 havde Urmager Johan Peter Christian Jørgensen butik på adressen 24. I nummer 26 lå Messen kjoletøj og konfektion ved Siegfred Levin. Der ligger i dag en Intersport butik i nummer 22 og en skobutik i 24-26.