Berømtheder

Berømte personer med tilknytning til Assens.
Peter Willemoes 1783-1808 Foto
Dansk søofficer, som blev berømt for sin heltemodige indsats i »Slaget på Reden« ud for København i 1801. Han døde i kamp med den engelske flåde som 24-årig. Der er rejst en statue af Willemoes på havnen i Assens. Hans fødehjem »Willemoes Gården« er nu en del af »Museum Vestfyn«.
Dankvart Dreyer 1816-1852 Foto
Han blev født i Assens og døde i Barløse lige uden for Assens. Han blev optaget på Kunst akademiet i København og var en meget lovende kunstmaler. I sine senere år malede han næsten udelukkende sine karakteristiske landskabs malerier. Han blev kun 36 år.
J.A. Jerichau 1816-1883 Foto
Dansk kunstner, primært billedhugger. Blev født samme år som Dankvart Dreyer, og de gik på Kunst akademiet samtidig, hvor de konkurrerede. Jerichau tog til Rom og fik en international karriere. Han blev gift med kunstneren Elisabeth Baumann. Jens Adolf Jerichau blev udnævnt til byens æresborger i 1881.
Jacob Gade 1879-1963 Foto
Musikeren og komponisten der skrev »Tango Jalousie« da han var 34 år. Et verdenshit og der et af verdens mest spillede numre. Han formåede at begå sig i både populær musikken og den klassiske musik. Jacob Gade blev født i Vejle, men boede i på adressen »Jacob Gadesvej 22, Thorøhuse« uden for Assens fra 1943 til sin død.
Harald Plum 1881-1929 Foto
Købmands sønnen fra Plums gård, der voksede op i det velhavende købmands hjem som søn af Niels Munk Plum og Agnes Nicoline Christiane Skovby. Han var  jurist, men hans interesse var handel. I 1917 købte han øen »Thorø« ved Assens. Hans mange virksomheds transaktioner var baggrunden for Landmands bankens krak i 1922. I 1929 begik han selvmord på Thorø.
Frederik Ernst 1898-1976 Foto
Sølvvarefabrikant. Født i Assens. Æresborger i byen og grundlægger af »Ernsts Samlinger«, en kunstsamling der har til huse Østergade 57, Assens, nu en del af »Museum Vestfyn«.
Peter Brandes 1944-2025 Foto
Dansk maler, grafiker, billedhugger og fotograf. Han ophøjede skelsættende kultur fortællinger fra Antikkens Grækenland, nordisk mytologi og Bibelen gennem nyfortolkning. Født i Gamtofte udenfor Assens. Peter Brandes er den eneste kunstner, som har udsmykket to domkirker i Danmark (Roskilde og Aarhus). Han har også udført store udsmykninger i udlandet, blandt andet Frankrig, Tyskland, Norge og USA.
Jim Lyngvild 1978-. . . . Foto
Multikunstner der i en periode boede uden for Assens, og stadig har en tilknytning til byen. Er uddannet designer og har gået på fotografskole. Han har lavet mange kunst udstillinger, blandt andet i »Kulturcenter Sukkerhallen«, Rådhus Allé 7 i Assens, samt skrevet flere bøger. Har desuden i samarbejde med »Plum A/S« i Assens skabt »Raunsborg Nordic« en skønheds serie til kvinder og mænd. Og med »Bryggeriet Vestfyen« står han bag »Bryggeriet Frejdahl«.
Scroll to Top