Info Kort

Klik på  Titler  nedenfor

Grundrids - Assens Miniby

DAMGADE
STORE KIRKESTRÆDE
2-18
1-17
KINDHESTEGADE
ADELGADE
ØSTERGADE
Rådhus
Torvet
34
22-32
Kogehus
Kirke
Strandmøllen
Rydbjergs
Kapel
Bank
Willemoes
Brydes
Assens By
Personer
Skibsværft
Sukkerfabrik
Jernbane
Havn
Værksted
Bryggeri
Indgang

Østergade 34

Frederik Wilhelm Andersen drev fra 1847, frem til sin død i 1896, trikotage forretningen »F.W. Andersens & Søn« på adressen. Den nuværende bygning opførte han i 1865. Derefter overtog sønnen Købmand og Sparekassedirektør, Carl Sophus Andersen, til sin død i 1913. Den næste ejer, Købmand Andreas Christian Knudsen, sælger ejendommen til »Haandværker Sparekassen« i 1916. I dag »Sparekassen Sjælland-Fyn«.

Østergade 32

Østergade 22-32

Mellem Kindhestergade og Store Kirkestræde ligger Østergade 22-34.

Østergade 22-32

Østergade 32 Foto
Bygningen blev ombygget i 1884. Buntmager Carl Christian Hansen overtog forretningen på adressen efter sin far, Feldberedder Hans Peter Hansen, i 1888 og drev den til 1938. En Feldberedder ( Skinder eller hvidgarver) tilbereder skind til handsker eller klæder.

Østergade 30 Foto
Indtil 1880 var der en Urmagerbutik ved Niels Andersen. Her overtog Hans Adolph Jørgensen butikken. Den nuværende bygning er fra år 1900, hvor Emil A. Petersen åbnede en Tapet- & Farvehandel. Senere overtog Bräuner Sørensen Farvehandlen. I dag har Cover City en filial på adressen.

Østergade 28 Foto Foto
Assens Herrebeklædnings ved Johannes Holbæk fra 1888, (Skræddermester Lars Jensens efterfølger) og Hesseldahls Kødudsalg ved slagtermester Theodor Meyer til 1918. Fra 1918-1930 Johannes Holbæks Varehus, Manufaktur og Herre ekvipering. Huset blev nedrevet i vinteren 1937-1938. Nu ligger dametøjs butikken Hyggelí på adressen, i den nye bygning.

Østergade 22-26 Foto Foto
Bygningerne er alle fra år 1800. Fra 1828 var 22 og 24 ejet af Købmand I.F.S. Horn. Fra 1855-1886 havde Glarmester Claus Jørgen Mathiesen butik i nr. 24. Fra 1886-1936 havde Urmager Johan Peter Christian Jørgensen butik på adressen 24. I nummer 26 lå Messen kjoletøj og konfektion ved Siegfred Levin. Der ligger i dag en Intersport butik i nummer 22 og en skobutik i 24-26.

Bryggeriet Vestfyn

Bryggeriet Vestfyen blev grundlagt i 1885. De første 100 år foregik salget lokalt, men i dag og de seneste årtier er bryggeriets produkter kendt og efterspurgt i hele landet. Bryggeriet var kendt for at lave lavprisøl under navnet Vestfyen.

Men i 2004 begyndte man som et af de første bryggerier i Danmark at producere specialøl. Dette gjorde man under brandet Willemoes, opkaldt efter den danske krigshelt, Peter Willemoes fra Assens.

Sidenhen har Bryggeriet Vestfyen udviklet flere specialølsbrands, herunder Bryggeriet Frejdahl, Indslev Bryggeri, Ugly Duck Brewing Co, samt Bryggeriet Refsvindinge, hvilket faktisk gør Vestfyen til Danmarks næststørste specialølsproducent, kun overgået af Carlsberg.

Bryggeriet Vestfyen

Torvet

Torvet i Assens har gennem tiderne dannet rammen om blandt andet handel og markeder, politiske handlinger og afstraffelse.

Her kunne byens indbyggere hente vand fra brønden samt høre sidste nyt, formidlet af byens opråber. Frem til 1901 har byens stemmeberettigede borgere afgivet stemme til folketingsvalg ved håndsoprækning. Dette foregik i den vestlige ende af torvet.

Frem til 1884 var torvet lukket mod vest. I forbindelse med jernbanens åbning blev to huse nedrevet, for at skabe forbindelse mellem torvet og jernbanestationen.

Torvet i Assens

Brydes Gård

Brydes Gård ligger i Østergade 42 i Assens. Ejendommen er opført i 1777 som det ældste grundmurede hus i Assens. Gården har navn efter købmand Hans Bryde Holst. Han var en velstående og hæderlig købmand, der blandt meget andet handlede med grovvarer. Gården blev senere overtaget af købmand Thorvald Plum.

I 1896 gik fem mænd sammen og åbnede Assens Bank, der fra starten havde lokaler i Kindhestegade 1. Da lokalerne blev for små, lejede banken sig i 1909 ind i lokaler hos Harald Plum i Østergade 42.

I 1980 købte banken hele ejendomskomplekset af familien Plum. Forhuset ud mod Østergade er fredet.

Brydes Gård

Som kuriosum kan nævnes, at familien Von Trapp (Kendt fra filmen “Sound of Music”, med blandt andre Julie Andrews og Christopher Plummer), boede en tid med deres 10 børn i bygningen.

Da Hitler annekterede Østrig i 1938 flygtede Flådekaptajn Von Trapp med sin familie. I en tid var de i Assens hvor de optrådte med koncerter i byen og blandt andet i Odense.

Indgang

ÅBNINGSTIDER
1. april – 31. oktober
Alle dage 8:00-18:00
1. november – 31. marts
Mandag-Onsdag 8:00-11:00
Værkstedet – Hele året
Mandag-Onsdag 8:00-11:00

DØREN ÅBEN KL. 8-18/11
 Området forlades senest kl. 17:55/10:55 
Hvis døren mod forventning er låst,
ring til en af nedenstående:
+45 2478 0687 (Tommy Møgelmose)
+45 3025 4740 (Jørgen Sloth Hansen)
+45 2280 1811 (Jørgen Rasmussen)
+45 2222 3806 (Bent Ove Nielsen)
+45 4012 3223 (Preben Illum)
+45 6075 5848 (Niels Bjørn Andersen)
+45 2476 4422 (Torben Hansen)

ENTRÉ DKK 20,-/€ 3,-
BESØG OS

Det gamle Rådhus

Der er uenighed om hvorvidt byggeriet var et nybyggeri eller en istandsættelse. Men hvis rådhuset rent faktisk har flyttet plads, må det konkluderes, at der er tale om et nyt rådhus, selv hvis der er genbrugt mange materialer fra det gamle rådhus.

Regnskaberne viser at der blev brugt store mængde byggemateriale, og at projektet blev så dyrt, at det sandsynligvis har været en nybygning.

I 1794 blev der foretaget en mindre ombygning, der skyldtes, at det økonomisk gik byen bedre. Man kunne derfor tillade sig at istandsætte rådhuset, og man reparerede byens våben, der sad på rådhuset. I 1798 gik det stadig økonomisk godt for byen, og man foretog derfor igen reparationer på rådhuset, denne gang fik man nye vindueskarme.

Ved en ombygning i 1802 kom der en større tilbygning til. Den var 8 fag lang og i to etager. Denne sidebygning ligger langs Badstuegade. I 1830 blev det gamle rådhus igen restaureret ifølge optegnelserne.

Assens Gamle Rådhus

Assens gamle rådhus fra 1781
Rådhuset er 3. bygning fra venstre (Den lyse bygning)

Værkstedet

Opdateret den 5. februar 2025
Vi er for tiden i gang med en større renovering af Vor Frue Kirke efter det voldsomme hærværk.

Vi arbejder også på en nybygningen af Østergade 40 (Imerco). Se arkiv foto fra hærværket, samt af bygningen Østergade 40 omkring år 1900 nedenfor.

Projekter primo 2025

Minibyens nuværende værksted ligger i det gamle gasværk, der blev opført i 1855. Selve minibyen er placeret der hvor de to bagerste gassiloer ses på billedet fra 1939 nedenfor.

Gasværket 1939

Produktionen af kulgas på værket ophørte i 1963 og i 1974 blev Assens Gasværk endeligt nedlagt. I dag er Gasværkets bygninger blevet til Foreningshuset Gasværket, der drives af kommunen, til forenings og mødeaktiviter.

Kogehuset

Foreningens første projekt var at bygge en model af kogehuset. Der er kun tre bevarede kogehuse i Danmark. I henholdsvis Assens, Ærøskøbing og Dragør.

Originalen står på kogehusmolen, hvor den sammen med statuen af Peter Willemoes er anbragt i en stensætning, der viser Peter Willemoess skib, linjeskibet »Prins Christian Frederik«.

Kogehuset er opført i 1824 af murermester Borre. Det blev anvendt når træskibene var i havn. Der måtte der ikke være åben ild ombord, på grund af brandfaren. Søfolkene måtte da have et sted, hvor de kunne lave varmt mad, Kogehusene på havnene.

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke er Fyns næststørste kirke, efter Domkirken Skt. Knuds kirke i Odense. Kirke måler 59 meter i længden, 20 meter i bredden og 48. Kapellet på kirkens nordside er sammen med tårnets firkantede underdel rester af en romansk kirke.

I 1488 stod kirken i sin nuværende gotiske skikkelse færdig. Det imponerende tårn, på 48 meter i højden, er landets eneste oktogonale tårn fra gotikken. Men typen, der kendes fra for eksempel Sankt Nikolai Domkirke i Greifswald, var ret udbredt i Østersøområdet og i Nederlandene i senmiddelalderen.

I skala 1:10 er kirken 4,8 meter høj og muret i tro kopi med cirka 50.000 mini munkesten fremstillet på vores værksted. Vi startede arbejdet i 2016, og indviede bygningsværket i 2024 Foto

Urene i tårnet, som har indbygget urværk, samt præsten foran kirken, er lavet i 3D print Foto Foto

Foto - Assens Miniby

Willemoes gården

Et af Assens ældste byhuse. Omkring år 1600 var bygningen et otte fag dybt gavlhus forsynet med en 5-fags knægtbygget gavl ud mod Østergade samt et syv fags langhus i tilslutning hertil. Det to stokværk høje langhus fungerede som magasinbygning.

I 1675 overtog storkøbmand Erik Nielsen ejendommen og tilføjede bygningen endnu tre østlige fag, så bygningen herefter havde den nuværende længde på 15 fag.

Bygningen er blandt andet fødehjem for den danske søhelt Peter Willemoes (1783-1808). En statue af Peter Willemoes står nede ved kajen ved Kulturhuset.

Peter Willemoes Barndomshjem

Willemoes gården

Han deltog i Slaget på Reden den 2. april 1801, og her fik Willemoes stor berømmelse. Han fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner.

De kom til at ligge over for de to store engelske linjeskibe »Ganges« og »Elephant«, med den navnkundige engelske admiral »Horatio Nelson« om bord. Efter godt 1½ times kamp måtte Willemoes give op og lade batteriet drive ud af kampzonen.

22. marts 1808 var Peter Willemoes om bord på linjeskibet Prinds Christian Frederik med 68 kanoner og en besøtning på 576 mand på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for Sjællands Odde mødte de en engelsk flådeenhed bestående af to linjeskibe, en fregat og to mindre skibe.

Efter nogle timers kamp måtte de give op, da skibet gik på grund. Om bord var der 132 sårede og 69 drøbte, og blandt de dræbte var den 24-årige Peter Willemoes. Peter Willemoes ligger begravet ved Odden Kirke.

Assens By

ASSENS HISTORIE

Assens by omtales for første gang i 1231 i Kong Valdemars jordebog som Asnæs, som betyder »Næsset bevokset med ask og asp«. Den lille bugt Næsset dannede, udgjorde en god naturhavn, og beliggenheden ud til Lillebælt var perfekt for handel og transport. I 1524 tildeles byen købstads rettigheder under Kong Frederik I.

Under Grevens Fejde mellem 1534 og 1536, blev byen stort set jævnet med jorden og plyndret, af Kong Christian III’s tropper, efter slaget ved Øksnebjerg i 1535. Oprindeligt var Assens omgivet af en ringmur, men efter 1535 blev den revet ned. Assens blev under Kong Christian IV (1577-1648) befæstet, denne gang med volde og grave.

Under Svenskekrigene i 1658 blev Assens by igen plyndret. Denne gang af svenske tropper. De var under den hårde vinter gået over isen på Lillebælt fra Jylland. I Middelalderen og frem var Assens det primære overfartssted til Slesvig, og var knudepunkt for trafikken fra København til Hamborg.

De velbevarede købmandsgårde i Assens vidner om et rigt handelsliv. I Østergade, ligger tre store købmandsgårde på stribe; Brydes Gård, Plums Gård og Willemoes Gård, som gennem tiderne har huset byens førende købmænd.

I det 19. århundrede skete der store forandringer ved Assens. Assens fik en egentlig havn i 1820, skibsværftet i 1850, et gasværk i 1855 samt en jernbane forbindelse mellem Assens og Tommerup i 1884, hvilket gjorde det muligt at komme fra Assens til Odense. Jernbanen blev lukket i 1980. Grundet tabet af Sønderjylland i 1864 blev færgen mellem Jylland og Fyn indstillet, og først åbnet igen i 1920, og blev brugt frem til 1972.

I 1864 startede der tobaksproduktion på Tobaksgården, Østergade 35 (1864-1991). I 2004 blev Tobaksgården omdannet til byens Kultursted med biograf, udstillingssal og koncertsal. Forhuset rummer i dag byens Apoteket (Østergade 27 fra 1847-2009).

I 1884-1890 oprettedes en række virksomheder. Sukkerfabrikken (1884-2006, Rådhus fra 2011), Svineslagteriet (1884-1936), Bryggeriet Vestfyen (1885 til i dag).

I 1890 startede en enstående dansk sølvvare fabrikation i Assens (1890-1955). Der var hele to fremtrædende fabrikanter i byen, nemlig Johan Ernst (Østergade 57) og Alfred Peter Berg. A.P. Bergs Sølvvarefabrik, lå lidt udenfor bykernen på Nørre Allé 34.

Efter indvielsen af Den Gamle Lillebæltsbro i 1935, mistede Assens noget sin betydning som forbindelse mellem Fyn og Jylland. Byens udvikling gik derfor knapt så stærkt fra midten af det 20. århundrede, og i 1972 stoppede færgetrafikken til helt.

Store Kirkestræde 2-18

Set fra Østergade mod Adelgade. Til højre ses Store Kirkestræde 2, hvor der lå en Børstenbinder forretning. Dernæst et Gæstgiveri, en Skomager I den anden ende, Kirkestræde 18, lå en skrædder forretning. Der er kun få af husene mod Adelgade der står endnu.

Store Kirkestræde 2-18

Store Kirkestræde 1-17

Set fra Østergade mod Adelgade. I Store Kirkestræde nr 7, lå Assens Amts Avis’s trykkeri.

Store Kirkestræde 2-18

Banken, Østergade 16

Assens og Omegns Spare- og Lånekasse er stiftet i 1852. I 1883 fik Sparekassen sæde i Lille Kirkestræde. I 1911 opførtes sparekassens nye sæde Østergade 16.

Assens og Omegns Spare Laanekasse - Østergade 16

Det blev ombygget og udvidet med en tilbygning i 1972. Se nedenfor.

Assens og Omegns Spare Laanekasse - Østergade 16

I 1970 skiftede sparekassen navn til Amtssparekassen Assens og senere til Sparekassen Assens.

Sparekassen blev opkøbt af Fionia Bank, og senere af Nordea, med filial i den nyere bygning i nummer 18. I dag ligger Café Banken i den gamle bygning i nummer 16.

Holevads Kapel

Holevads kapel er opført af munkesten i begyndelsen af 1400-tallet og har formodentlig haft tre fag.

Lille Kirkestræde - Holevads Kapel

Pladsen rundt omkring kirken var delt i tre kirkegårde: Garnisonskirkegården var øst for kirken. De fattiges jord var nord og vest for kirken, og den almindelige jord syd for kirken. Kirkegården her blev nedlagt i 1820, og da var Assistentskirkegården (den gamle kirkegård, Ny Adelgade) taget i brug i 1816. Den nye kirkegård, Stadionvej, stammer fra 1888.

Berømtheder

Berømte personer med tilknytning til Assens.
Peter Willemoes 1783-1808 Foto
Dansk søofficer, som blev berømt for sin heltemodige indsats i »Slaget på Reden« ud for København i 1801. Han døde i kamp med den engelske flåde som 24-årig. Der er rejst en statue af Willemoes på havnen i Assens. Hans fødehjem »Willemoes Gården« er nu en del af »Museum Vestfyn«.
Dankvart Dreyer 1816-1852 Foto
Han blev født i Assens og døde i Barløse lige uden for Assens. Han blev optaget på Kunst akademiet i København og var en meget lovende kunstmaler. I sine senere år malede han næsten udelukkende sine karakteristiske landskabs malerier. Han blev kun 36 år.
J.A. Jerichau 1816-1883 Foto
Dansk kunstner, primært billedhugger. Blev født samme år som Dankvart Dreyer, og de gik på Kunst akademiet samtidig, hvor de konkurrerede. Jerichau tog til Rom og fik en international karriere. Han blev gift med kunstneren Elisabeth Baumann. Jens Adolf Jerichau blev udnævnt til byens æresborger i 1881.
Jacob Gade 1879-1963 Foto
Musikeren og komponisten der skrev »Tango Jalousie« da han var 34 år. Et verdenshit og der et af verdens mest spillede numre. Han formåede at begå sig i både populær musikken og den klassiske musik. Jacob Gade blev født i Vejle, men boede i på adressen »Jacob Gadesvej 22, Thorøhuse« uden for Assens fra 1943 til sin død.
Harald Plum 1881-1929 Foto
Købmands sønnen fra Plums gård, der voksede op i det velhavende købmands hjem som søn af Niels Munk Plum og Agnes Nicoline Christiane Skovby. Han var  jurist, men hans interesse var handel. I 1917 købte han øen »Thorø« ved Assens. Hans mange virksomheds transaktioner var baggrunden for Landmands bankens krak i 1922. I 1929 begik han selvmord på Thorø.
Frederik Ernst 1898-1976 Foto
Sølvvarefabrikant. Født i Assens. Æresborger i byen og grundlægger af »Ernsts Samlinger«, en kunstsamling der har til huse Østergade 57, Assens, nu en del af »Museum Vestfyn«.
Peter Brandes 1944-2025 Foto
Dansk maler, grafiker, billedhugger og fotograf. Han ophøjede skelsættende kultur fortællinger fra Antikkens Grækenland, nordisk mytologi og Bibelen gennem nyfortolkning. Født i Gamtofte udenfor Assens. Peter Brandes er den eneste kunstner, som har udsmykket to domkirker i Danmark (Roskilde og Aarhus). Han har også udført store udsmykninger i udlandet, blandt andet Frankrig, Tyskland, Norge og USA.
Jim Lyngvild 1978-. . . . Foto
Multikunstner der i en periode boede uden for Assens, og stadig har en tilknytning til byen. Er uddannet designer og har gået på fotografskole. Han har lavet mange kunst udstillinger, blandt andet i »Kulturcenter Sukkerhallen«, Rådhus Allé 7 i Assens, samt skrevet flere bøger. Har desuden i samarbejde med »Plum A/S« i Assens skabt »Raunsborg Nordic« en skønheds serie til kvinder og mænd. Og med »Bryggeriet Vestfyen« står han bag »Bryggeriet Frejdahl«.

Rydbjergs Gaard

Assens private realskole blev oprettet i 1878, og havde fra 1895 lokaler Rydbjergs Gaard, Adelgade 18. I 1920 overtog forældrene skolen. I 1921 skolen lagt sammen med Drengeskolen til Assens Privatskole.

Rydbjergs Gaard - Adelgade 18

I 1930 købte skolen ejendommen Damgade 34, opførte en ny skolebygning og et gymnastikhus, og flyttede dertil. Senere blev 36, 38 og 40 (Strandmøllen) også overtaget, og skolen hedder derfor Strandmølle skolen i dag.

Adelgade 18 blev først Amts bibliotek, og dag holder Assens Kirkekontor i Rydbjergs Gaard.

Strandmøllen

I den sydlige ende af Damgade ligger Strandmøllen og den opdæmmede Strandmølledam. Længere mod øst ved Faaborgvej er Kærum Å opdæmmet i endnu en mølledam, ved Kaals mølle.

Damgade ved Strandmøllen

Strandmøllen

Strandmøllen er i dag en del af Strandmølleskolen, der tidligere var Assens private Realskole, på Adelgade 18, ikke langt derfra.

Imellem møllesøerne ligger anlægget med Skovpavillonen og skoven, hvor den oprindelige Vejerbod fra havnen er genopført. Her lå Assens Miniby nemlig også tidligere.

Sukkerfabrikken

Assens Sukkerfabrik, der blev opført i 1883-84, var i drift fra 1884-2006. Sukkeret blev udvundet sukkerroer. Fabrikken tilhørte De danske Sukkerfabrikker.

Sukkerfabrikken set fra Kirketårnet - 1900

Omkring århundredeskiftet producerede fabrikken årligt 6-7 mio. kilo sukker. Under højsæsonen beskæftigede den omkring 250 arbejdere. Udenfor sæsonen omkring 70 arbejdere.

Sukkerfabrikken der i dag rummer kommunens rådhus, ligger i byens sydlige del, syd for Kjærum Å.

I forbindelse med sukkerfabrikken blev også lavet særlige roebaner i fabrikkens opland, omkring 1910. De over 60 kilometer roebaner gav en væsentlig forøgelse af fabrikkens opland. Roebanen havde i 1942 8 lokomotiver og 457 vogne.

Skibsværftet

Assens Skibsværft blev etableret i ca. 1850. Indtil 1914 var størrelsen på de skibe, der blev søsat frs Assens, tre-mastede skonnerter. Derefter var det mindre skibe, blandt andet kuttere og specialfartøjer. I dag bygger og servicerer værftet mange forskelige skibs størrelser og typer.

Assens skibsværft - 1880

Jernbanen

Assensbanen var en cirka 29 kilometer lang enkeltsporet jernbane mellem Tommerup Stationsby og Assens, der var i drift fra 1884 til 1966. Godstrafikken fortsatte dog i mindre omfang til 1996. Sukkerfabrikken i Assens var den største bruger af banen. Posthuset og Stationsbygningen, der blev indviet 31. maj 1884, ligger mellem den gamle bykerne og havnen. To huse i vestenden af torvet blev nedrevet, for at give bedre adgang til stationen.

Posthuset og Jernbanestationen
Bagerst Stationen – Forrest Posthuset

Havnen

Havnen opstod sidst i 1600-tallet som en 80 fods træbro til post og passagerfart. I 1720 blev den udbygget, og Frederik IV påbød, at der skulle opkræves havne og bropenge. I 1792 blev ansat en havnefoged.

Midt i 1800-tallet var der anlagt to broer og et ekstra havnebassin. Samtidig
opstod et par bådebyggerier og cirka 1850 blev skibsværftet, der stadig er i drift, etableret.

Havnen har haft stor betydning for byens industri, handel og landbrug. Ikke mindst på grund af sukkerfabrikken. Byens store tømmerhandel, etableret af Frederik og Niels Plum i 1860, afspejler også havnens betydning.

Færgeforbindelsen mellem Assens og Årøsund i Sønderjylland opstod som følge af Kong Valdemars jordebog i 1231, hvor der blev bestemt, at der skulle være færgefart mellem de to byer.

Postvæsenet besluttede i 1640, at Assens-Årøsundfærgen skulle være postruten mellem København og Hamburg. Færgeruten blev indstillet i 1972.

Færgen Sønderjylland - Assens-Aarøsund

Den lange periode med færgen mellem Sønderjylland og Fyn fortæller om Assens havns strategiske beliggenhed. I dag er der kun en færgerute mellem Assens og Bågø, som ligger i Lillebælt ud for Assens.

Assens Havn - Vejerboden og Jernbanen
Den lille bygning til venstre; Vejerboden er bevaret, men er flyttet til skoven ved Skovpavillonen, hvor Assens Miniby tidligere lå
Test
Scroll to Top